|

Start testen
Vær klar til screening - og skab succes
Branchearbejdsmiljørådet har udarbejdet denne test, fordi Arbejdstilsynet fra 2005 og i de følgende år vil "screene" alle danske virksomheder - store som små.
Testen kan hjælpe virksomheden til at få styr på arbejdsmiljøet, så I kan være på forkant og klar til Arbejdstilsynets screening.
Der er mange gode grunde til at sikre, at arbejdsmiljøet lever op til lovkravene. Vigtigst er hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed. Men et godt arbejdsmiljø medfører også færre arbejdsskader, tilfredse medarbejdere og hermed mindre sygefravær og personaleomsætning. Tilfredse medarbejdere yder også bedre service, hvilket giver mere tilfredse kunder.
Et godt arbejdsmiljø har således også indflydelse på virksomhedens image og økonomiske forhold.
Hvordan virker testen?
- Der er tale om en vejledende test, hvor de vigtigste områder er udvalgt. For hvert område skal du svare på nogle spørgsmål, og du ser straks, om svaret er i orden.
Først skal du oprette dig som bruger ved hjælp af din e-mailadresse
- Testen gemmer automatisk dine svar på spørgsmålene hver gang, du skifter side
- Til højre for hvert spørgsmål finder du en hjælpetekst, som forklarer emnet og viser links til yderligere information
- Som sidste side ser du en rapport med alle spørgsmål og svar. Du kan printe rapporten og tage den med til næste sikkerhedsmøde
Er det sikkert at bruge testen?
Branchearbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet eller andre har ikke adgang til de oplysninger, du indtaster i systemet. Oplysningerne kan kun ses af dig, når du logger ind med din mailadresse og den adgangskode, du vælger. |